Formandens tale

Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

Formandens tale ved SMCCs 50 års jubilæum d. 25. august.

Tak til alle, der er kommet.

Særlig tak til de gamle medlemmer, der ikke har glemt deres gamle klub.

Planlægningen var længe under vejs. Fastsat dato i december 2016.

Desværre oven i mange andre arrangementer. Lottes 60 års dag på A-farm, Panthers træf, Tønder Musikfestival, Alsløbet for gamle motorcykler og meget andet.

Der har været en del arbejde.

Store læs har Steen og Knud Oluf trukket godt hjulpet af mange andre. Erika har som koordinator været på hele tiden med bestilling af lokaler, mad, tilmeldinger, levering af alskens ting og meget mere. Tak for det.

­­­­­­­­­­­­­­­­Leif Degn fra Yamaha Club, Århus skrev et sted for over 10 år siden til deres 40 års jubilæum, at den gang han som ung købte sig en MC var han ikke klar over i hvilket enormt omfang denne hændelse skulle præge hans liv. Jeg og mange af os kan helt sige det samme.

Der er opstået venskaber og netværk. Vi ser, at aktiv pleje af en interesse giver et interessant og indholdsrigt liv.

Klubben i dag:

Det sociale samvær er i dag mere i centrum. Klubben er en forening, hvor kravene til den enkelte er få. Arrangementer af oplysende karakter er nu væsentlige elementer. Klubben er baseret på frivilligt arbejde og det er vigtigt, at alle føler sig værdsatte og hjulpne. Klubben er i dag kendetegnet ved et godt medlemsblad, en opdateret og udbygget hjemmeside samt en god økonomi.

Vi er nu 170 medlemmer og 110 er dukket op og har betalt for denne aften.

Vi må ikke hvile på laurbærbladene. Ved gennemgang af den opdaterede medlemsliste, som Leif styrer, bemærker man, at udskiftningen er ganske stor. Det er specielt de halv-nye medlemmer, der falder fra. Hvis vi ikke hele tiden, så godt vi kan gøre os bemærkede ved lidt reklame, vil klubben svinde ind. Vi har åbenbart lidt succes med det. Bent Holm vest fra, kom med folk der fra.

Vi har jo vort klubblad. Der kommer hele tiden kommentarer til, om det skal udsendes med E-post og så spare udbringningen.

1: Udbringningen giver os lejlighed til at snakke med de medlemmer, som vi aldrig ser.

2: Kubikken som et fysisk blad bliver læst. Det ligger fremme og andre kan spørge til det. Kubikken er i virkeligheden en stor del af vor identitet.

3: Så er der hjemmesiden. Den har bestået i 3 udgaver med 3 webmastere.

A: Bjarne Christesen, B: Leif Andersen, C: Henrik Frandsen.

Fælleses for hjemmesiderne er, at klubben selv har fået dem lavet og vi vedligeholder den selv (igen af de Petersener).

Den nye hjemmeside er mere omfattende, hele tiden opgraderet og også sværere at arbejde med specielt nok for webmasterne. Det er tydeligt for enhver, at webmasteren laver et stort arbejde.

De har aldrig fri fra den hjemmeside.

Vi har intet klubhus, men vi har så den fantastiske familie Johannsen fra Guderup.

De sikrer klubbens sociale profil med klubmøder i Owes køreskolelokaler med kurser i hjemmeside og trafik. Deres fruer forsyner os med kage og flødeskum.

I særlig grad skal nævnes Ejgils store runde fødselsdag, hvor alle var inviteret og hvor vi var tilgodeset med alt hvad Helge havde stillet op af telt og skaffet af personale.

Vi kan blive ved: Fremtiden. Jeg har været lidt pessimistisk. Så fik jeg af Mads Jensen til Bad Cartoons træf i Lille Jyndevad en længere om, at jeg tager ganske fejl. Jeg kunne jo bare se på alle de unge mennesker der løb rundt der. Det regner vi så med; men der hører en del arbejde med for de, der overtager efter os.

Men nu velkommen til alle og tak for fremmødet.

Læst 108 gange Senest ændret mandag, 03 september 2018 08:38

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.