Om vor hjemmeside

Bedøm denne artikel
(1 Bedømmelse)

Dette er også en hyldest til vor webmaster.

Alting udvikler sig i denne verden. Det er alt lige fra hjemmesider, motorcykler og til samfundet selv.

 

Hjemmesiden er nu så omfattende som aldrig før, og vi skylder vor webmaster stor tak. Læg mærke til alt, hvad der er på den, og hvor flot det er sat op. Læg mærke til de dygtigt fotograferede billedserier specielt af folk. Man fornemmer situationen. Vi kan genopleve ting, som vi har deltaget i for tid tilbage. Nostalgi plejes altså samtidig med, at det hele levendegøres. Til stadighed fungerer jo alle de nødvendige områder, der hører til klubbens normale drift.

Klubbens hjemmesider er årene igennem sat på benene af den altid nærværende petersenske familie. Den første hjemmeside blev vist endda lavet af Knud Olufs søn Klaus. Faderen og onkel Lars har efterlods sørget for opsætning af de senere fortsættelser.

At hjemmesiden nu er blevet som den er, kommer ikke af sig selv. Jeg ved hvor meget arbejde Henrik Frandsen som ny webmaster lægger i arbejdet. Henrik har også ind i mellem sagt, at det er lidt for meget. Men jeg er sikker på, at lysten og interessen gør, at han slet ikke kan lade være. Alle med lidt interesse for IT kan se det. I, der ikke har speciel IT-interesse, skal lige tage jer selv i nakken og give jer tid til at opleve, hvad der er foran jer på skærmen. Det er ikke kommet af sig selv. Sæt dig lidt ind i dens brug og få det fulde udbytte. Har du ikke denne lyst, vil jeg opfordre til bare at betragte hjemmesiden og glædes.

Siden er yderst velfungerende for de, der har sat sig ind i dens brug og bruger den.

Hilsen Poul.

Læst 83 gange Senest ændret Fredag, 26 Oktober 2018 14:36

1 kommentar

Skriv en kommentar

Vær sikker på, at du indtaster al krævet information, markeret med en stjerne (*). HTML kode tillades ikke.